Playground i NPX (node.js)

WordPress Playground er et nyttigt redskab, hvis du vil afprøve et tema eller andre eksperimenter, hvor du har brug for at tingene kører i en “sandkasse”. Playground kræver en god webforbindelse. Derfor kan det være en fordel, når programmet kører på din egen computer i stedet for en langsom server et andet sted på nettet.

Heldigvis kan Playground køre på en NPX-server, som er indbygget i Node.js.

Gør sådan:

  1. Installer Node.js (hvis du ikke har det allerede)
  2. Kør denne kommando i en terminal:
npx @wp-playground/cli@latest server --login

Derefter skal du åbne din browser i den url, som står på skærmen, det er typisk en lokal server port 9400; men portnummeret kan sættes til noget andet, hvis det er mere praktisk.

Parameteret “–login” åbner en WP hvor en administrator logget ind. Derfor kan du installere og afprøve indstillinger, temaer, plugins, temaer og meget andet.

Åbn derefter din browser i denne adresse:

http://127.0.0.1:9400

Resultatet ser du her – en rimeligt blank version af WP-standardtemaet (her Twenty Twenty-five).

Serveren kører på http://127.0.0.1:9400

Afprøv plugins

Når du logger ind kan du installere og afprøve plugins fra kontrolpanelet.

Kontrolpanelet klar til afprøvning af plugins.

Temaer

Du kan også installere og afprøve de mange temaer fra WordPress. På billedet herunder har jeg installeret et tema, som jeg selv har programmeret. Du kan også afprøve andres temaer:

Temaerne afprøves i Playground.

Manualen

Den viste konfiguration slettes, når du lukker terminalen ned. Men du kan også gøre Playground mere permanent ved at bruge et lokalt directory, hvor filer og indstillinger gemmes. Det sidste er praktisk, hvis du vil genbruge dit arbejde.

Denne kommando åbner for manualen:

npx @wp-playground/cli@latest server --help

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *